Om os

GIOF - Tidligere SKOVTROLDENE

GIOF er en idrætsforening, der siden sin etablering i 1990 har haft til huse i Gentofte.

Tidligere hed vi SKOVTROLDENE, men i 2010 valgte vi at skifte navn til GIOF, Gentofte Idræt Og Fritid, på grund af vores voksende ungdom- og voksenafdeling.
Foreningen er for hele familien med hold fra 2-årsalderen, og vi tilstræber til alle tider at tilbyde relevant træning for alle målgrupper. 
Sammen kan I træne på vores voksen/barn hold, eller også kan børnene gå til spring og bevægelse, mens forældrene træner på vores voksenhold.

Foreningens formål

Vores formål er, at børn, unge og voksne skal kunne dyrke idræt/motion, hvor det ikke er konkurrencen, der er det vigtigste, men at der lægges vægt på en bred og sund bevægelsesudvikling.
Vi ved, at det er motiverende at træne sammen med andre og for os handler det om, at vores medlemmer føler sig trygge og motiveret, mens de træner og har det sjovt.

Vi prøver at holde fingrene på pulsen! Det betyder bl.a., at vi konstant udvider sortimentet, når behov og muligheder byder sig til.
Vi er altid på jagt efter gode ideer. Har du ønsker eller forslag til nye hold, er du velkommen til at kontakte os.

Har du lyst til at undervise et hold?

Ja, så hører vi også meget gerne fra dig. Der er mange børn og voksne i Gentofte kommune og omegn, som trænger til sjov og ballade i fritiden.
Via vores gode samarbejde med kommunen og skolen, har vi mulighed for at formidle en god del af mulighederne, og kun fantasien sætter grænser.